






Rundholtsvej 26, 8. 2, 2300 København S
125 m² eksklusiv lejlighed uden bopælspligt - altan på i alt 45 m², elevator og egen parkeringsplads
På Rundholtsvej 26 udbydes denne eksklusive lejlighed uden bopælspligt på 125 m² - med egen parkeringsplads nr. 172 i parkeringskælderen, elevator i ejendommen og altan på i alt 45 m², som inviterer til sommerens lange dage og aftener.
Boligen fremstår i indflytningsklar stand med kompromisløse materialer. Overalt ligger smukke Dinesen Douglas plankegulve, der skaber en varm og elegant atmosfære. Entréen byder på et specialbygget snedkerskab fra CPH Woods, der kombinerer æstetik og funktionalitet, mens gulv-til-loft klædeskabe fra Invita i værelserne giver masser af opbevaringsplads og et stilrent udtryk. Foldegardinerne tilføjer et ekstra lag af luksus og fleksibilitet.
Lejligheden rummer to elegante soveværelser, hvor begge har direkte adgang til den store altan. Stuen er lys og rummelig med store vinduespartier og to udgange til den fantastiske altan, som giver i alt 45 m² ekstra opholdsrum under åben himmel med plads til både lounge, spiseområde og planter. Planløsningen giver desuden mulighed for at etablere et tredje værelse, hvis man har behov for det.
Køkkenet er funktionelt og elegant med god skabsplads og arbejdsflader. Den nuværende køkkenø med højskabe står ovenpå plankegulvene og kan fjernes, hvis man ønsker et endnu mere åbent og luftigt køkken-alrum- perfekt til sociale sammenkomster eller større middage. Badeværelset er moderne med bruseniche og helt nye fliser fra 2025, som fuldender boligens indflytningsklare og eksklusive udtryk.
Ejendommen er en del af de tre karakteristiske tårne kendt som Tårnene, der udgør et markant element i områdets moderne arkitektur. Byggeriet er tegnet af Arkitema Architects, som er kendt for nutidig arkitektur med fokus på lys, udsyn og funktionalitet.
Mellem tårnene findes et grønt og velanlagt gårdrum, der skaber et roligt og indbydende miljø for beboerne - et fredeligt opholdsrum tæt på havnen og byens liv.
Beliggenheden er attraktiv med kort afstand til Islands Brygge, hvor havnebad, caféer og havnepromenade skaber liv året rundt. Samtidig er der nem adgang til indkøb, offentlig transport og grønne områder som Amager Fælled. Her bor man i et roligt og eftertragtet kvarter med den perfekte balance mellem by, vand og natur.
Lejligheden sælges uden bopælspligt, hvilket giver unikke og fleksible anvendelsesmuligheder - både som helårsbolig, luksus weekendbolig eller investering.

