Hegelsvej 22, 2920 Charlottenlund

ARKITEKTTEGNET, EKSKLUSIVT RENOVERET 1 PLANS VILLA I KRATHUSKVARTERET

Krathuskvarteret er kendt af de lokale, som et af de absolut bedste områder i Charlottenlund. Her er ro, fuglekvidder og attraktivt for både børnefamilien med både Skovgårdsskolen, Sct. Joseph Søstrenes Skole og Ordrup Gymnasium, men også for det modne par. Huset er i et plan med store og lyse rum - ude og inde smelter sammen og terrassedørene står åbne det meste af sommerhalvåret. Det tager få minutter at komme i Dyrehaven eller en kort cykeltur ned til Bellevue. Indkøbsmulighederne er mange med lækre specialbutikker, både på Ordrupvej og på Jægersborg Allé. 

Drømmer du om et hjem, der kombinerer arkitektonisk elegance, maksimal privatliv og nærhed til natur og byliv vil jeg anbefale dig at læse videre. Huset er i stilfuld kvalitet fra inderst til yderst. Der er gulvvarme overalt.

Husets hjerte er det store køkken alrum med lækkert snedkerkøkken, vinkøleskab, sofagruppe foran pejsen og plads til det helt store spisebord. Du har lyst til at stå i timevis i køkkenet med åbne døre ud til atriumgården og ud til aftenterrassen. Her er vinduer og døre fra gulv til loft og lyset strømmer helt ind i huset. Grovkøkken i samme stil som køkkenet. I opholdsstuen er der ligeledes ovenlysvindue og med dobbelte glasfløjdøre mod haven. Forældreafdeling med walk-in closet og lækkert badeværelse med badekar. Børneafdeling med to værelser og eget badeværelse. Gæsteværelse/kontor med eget badeværelse. Et skønt bryggers også. 

Haven er et kapitel for sig selv med flere terrasser, solrig og fuldstændig ugeneret. 

Erik Hoffmeyer, nok mest kendt for sin tid som nationalbankdirektør i årene 1965 - 1994, lod huset opføre i 1963 og boede i det, indtil han gik bort i 2016. Nuværende ejere har gennemrenoveret huset i 2017/2018 og fik lagt nyt tag i 2023. Huset har i dag energimærke A10. 

Der er dobbelt carport.

Et hjem i kompromisløs kvalitet – klar til at danne rammen om dit næste kapitel.