Tæt på Charlottenlund Skov, Øresund og Skovshoved Havn ligger dette helt unikke og charmerende bindingsværkshus, hvor historie, æstetik og atmosfære går op i en højere enhed. Den oprindelige del er opført i røde mursten og sortmalet træværk, og tilbygningen er tegnet i samme stil, så alt fremstår harmonisk og gennemført.
Hjertet af hjemmet er det imponerende køkken-alrum med hele 7 meter til loftet, dobbelte terrassedøre med småsprossede ruder, brændeovn og adgang til en solrig terrasse og den skønne have. Her er plads til store middage, legende børn og lange sommeraftener. Fra alrummet går man via et par trin op til spisestuen og videre til to hyggelige stuer en suite, adskilt af franske dobbeltdøre. I det gamle køkken er der i dag indrettet kontor.
TRE PLAN MED FLEKSIBEL INDRETNING OGSÅ TIL TEENAGEREN
Boligen rummer 173 veldisponerede kvadratmeter fordelt på tre plan. Førstesalen byder på to store værelser med indbyggede skabe samt et lækkert marmorbadeværelse med brus og udsigt til de grønne omgivelser.
Kælderen er en historie for sig: egen indgang, stort hobbyrum/stue, ekstra køkken, vaskerum og et eksklusivt badeværelse med badekar alt i marmor. Perfekt til teenageren, der ønsker sit eget, eller som privat gæsteafdeling
CHARLOTTENLUND NATUR, NÆRHED OG LIVSKVALITET
Beliggenheden på Vasehøjvej giver dig det bedste af begge verdener fredelige, grønne omgivelser og kort afstand til alt, hvad hverdagen kræver: skoler, daginstitutioner, indkøb og offentlig transport. Her bor du tæt på både natur og by i en bolig med sjæl, lys og masser af plads.