Denne smukke ejendom, opført i 1935 og med tag fra 2004 er ikke blevet handlet siden 1990, men nu har du mulighed for at købe et hus med en optimal planløsning.
Huset indeholder: Vindfang, gæstetoilet, smuk hall med sildebensparketgulv og elegant trappeforløb op til 1. salen. I hallen er der hele to garderobeskabe. 3 store, lyse og højloftede stuer en suite med sildebensparketgulve. Den ene stue har indbygget reol og er blevet brugt som kontor, en suite til opholdsstuen med det store vinduesparti og åben pejs.
En suite til opholdsstuen har du spisestuen, hvor du har plads til det helt lange spisebord. Fra spisestuen har du udgang til sydvendt terrasse, hvorfra du kan komme ned i den store have, der inviterer til boldspil og leg i haven. Du går fra spisestuen ind til køkkenet. Fra køkkenet har du udgang til en atriumgård.
Førstesalen indeholder master bedroom med et stort garderobeskab, tre gode værelser, hvoraf det ene har en stige op til 2. salen, som er udnyttet, men ikke godkendt til beboelse. Badeværelse med brus og et mindre værelse, som man kunne overveje at inddrage til badeværelset eller undersøge muligheden for et ekstra badeværelse.
Kælderen er stor med flere gode disponible rum og masser af muligheder.
Der er også en garage på 20 kvm.
En fantastisk mulighed til dig, der ønsker at bo i Hellerup og som har lyst til at sætte dit eget præg på dit kommende hjem.