logo
image 01
image 02
image 03
solgt

Rådhusvej 16, st., 2920 Charlottenlund

Stilfuld ejerlejlighed med privat indgang, brugsret til have og parkering

På en yderst attraktiv beliggenhed i hjertet af Charlottenlund, tæt på Charlottenlund Skov, The Bread Station og hyggelige caféer og specialbutikker, udbydes denne elegante ejerlejlighed med godt lys og funktionel planløsning.

Lejligheden ligger i en mindre ejerforening med kun 4 ejerlejligheder, hvor alle har en parkeringsplads, sin egen private indgang og denne ejerlejlighed har eksklusiv brugsret til stor solrig have - en sjælden kombination i området, der giver både privatliv og komfort. Haven skaber en rolig og indbydende ramme, som forlænger opholdsrummene og inviterer til udeliv.

Boligen byder på en entré med indbyggede skabe til overtøjet. Stuen er rummelig og ligger i åben forbindelse med det eksklusive køkken fra uno form, hvilket skaber et naturligt samlingspunkt i hjemmet. Fra køkkenet er der udgang til en skøn terrasse og haven, som du har eksklusiv brugsret til. Haven er sydvendt og virkelig skøn. Du kan også komme fra en tur i Charlottenlund Skov og gå direkte ind i haven udefra.  Soveværelset har oprindelig været et stort soveværelse, men sælger havde brug for to børneværelser, så det kan nemt reetableres. Der er et ekstra værelse, som kan anvendes som børneværelse, kontor eller gæsteværelse.

Badeværelset fremstår moderne og eksklusivt, med separat bruseniche og behagelig gulvvarme. I lejligheden er der lyse plankegulve, som understøtter boligens indbydende og harmoniske udtryk.

En sjældent udbudt bolig, hvor hygge, kvalitet og privat uderum går hånd i hånd.

Jenny Eliassen
Indehaver, ejendomsmægler & valuar, MDE