Skodsborg Strandvej 111, 2942 Skodsborg

CHARMERENDE OG ATMOSFÆREFYLDT VILLA BØGEBO MED SUNDUDSIGT

VILLA BØGEBO er opført i 1880 i gule mursten og fremstår med grønne vinduer og rødt tag. Huset er beliggende på en 1.420 kvm. stor grund. Højt beliggende og tilbagetrukket fra Skodsborg Strandvej. Haven er smukt anlagt med roser og lavendler mm. Græsplænen inviterer til leg, imens terrasserne inviterer til samvær omkring et godt måltid. Der er smukke gamle træer i haven.  

Her har du sundudsigt over Øresund og luft omkring huset. Du bor midt imellem Øresund og skoven. Huset har medejerskab af en 203 m² stor privat strandgrund med dejlig sandstrand beliggende over for ejendommen. 

Ad lille stikvej (fælles med naboen) fra Strandvejen er der ankomst til ejendommen, der byder velkommen med parkering på egen grund og garage. Indenfor har du 182 m² velindrettede boligkvm. i 2 etager plus 48 m² kælder. Derudover er der en 2. sal (ikke godkendt til beboelse). 

Huset er indrettet med vindfang med garderobeplads og gæstetoilet. Møblerbar forstue med trappe til 1. salen. dejlig spisestue i delvis åben forbindelse til køkkenet. Bag køkkenet er der en mellemgang med køkkenindgang og nedgang til kælderen. En suite til spisestuen har du den skønne opholdsstue med karnap og smukt lysindfald. Fra opholdsstuen er der udgang til helårsanvendelig integreret udestue, hvorfra der er udgang til den skønne have.

1. salen indeholder stort soveværelse med karnap og en helt fantastisk udsigt over Øresund og med udgang til stor altan. To børneværelser, hvoraf det ene værelse har trappe til 2. salen (2. salen er ikke godkendt til beboelse). Stort badeværelse med både bruseniche og badekar. 

I kælderen er der fyrrum og disponibelt rum til opbevaring.

Ejendommen fremstår indbydende og er opdateret af nuværende ejer med bl.a. delvis nye vinduer (2024) i stueetagen, nyt tag på garagen i 2023, ligesom hegnet mod stien er lavet i 2023.