Slotsvej 14, 2920 Charlottenlund

Eventyrlig herskabsvilla tæt på Bernstorffsparken - liebhaveri i særklasse


Denne præmierede herskabsvilla på Slotsvej i Charlottenlund forener på forbilledlig vis moderne boligkomfort med klassisk charme og et væld af fine originale detaljer. Her kan I flytte ind i en harmonisk og rummelig liebhavervilla, hvor der både er plads til samværet og til stille stunder i eget selskab. På førstesalen er der fem værelser og to badeværelser, og i stueplan er der tre flotte herskabelige stuer med forbindelse til sydvendt havestue. I får også en tør kælder med mange anvendelsesmuligheder.


Hele herligheden omkranses af en frodig have med gamle frugttræer, bærbuske, skønne terrasser og hyggelige kroge. Bemærk desuden, at huset ligger tilbagetrukket på grunden, så I får de bedste betingelser for at nyde udendørslivet på egen matrikel fuldstændig ugeneret.


Villaen er opført i 1916 med inspiration fra skønvirkestilen og er i dag erklæret bevaringsværdig. Det er ikke uden grund. Fine facadedetaljer, halvvalmet tag, stedvis bindingsværk og palævinduer – alt sammen bidrager til den helt særlige sjæl og atmosfære, der kendetegner ejendommen. Indenfor er den oprindelige grundplan bevaret, og de smukke parketgulve understøtter sammen med de fine døre og de store, højloftede stuer den herskabelige stemning på fornem vis.


I stueplan finder I tre lyse stuer en suite samt en havestue med fantastisk lys hele året rundt. Fra havestuen er der desuden udgang til terrasse og have. Stueplan indeholder herudover et rummeligt, funktionelt og hyggeligt snedkerkøkken med udgang til terrasse, en hall og et gæstetoilet. På førstesalen er der fem værelser og to badeværelser. Fra det største af værelserne er der udgang til en helt fantastisk sydvendt udsigtsterrasse ud mod haven. Kælderen har egen indgang, og hernede finder I viktualierum, bryggers og en række gode disponible rum, som kun udnyttes helt efter jeres behov og ønsker.


Prikken over i’et sættes af beliggenheden på en rolig vej, hvor gamle smukke villaer ligger som perler på en snor omkranset af grønne haver. Her er der en helt særlig sjæl og atmosfære, og Bernstorffparken med den fine slotshave ligger få minutters gang herfra. Kvarteret er meget børnevenligt, og vejen er godt forbundet med stisystemer til daginstitutioner, skoler og fritidsaktiviteter.


Der er også en rummelig garage og udhus. 


Vil I opleve denne eventyrlige villa med egne øjne? Kontakt os og bestil en fremvisning – vi glæder os til at vise jer både bolig og beliggenhed.