Lasse Fragtrup er arkitekten bag dette mesterværk - en lejlighed i særklasse
Jeg skriver mesterværk i overskriften. Jeg leder efter ord til at beskrive denne ultimative lækre liebhaver lejlighed. Æstetik, elegance, kvalitet, funktionel er nogle af de ord jeg vil beskrive om denne helt unikke lejlighed.
Entréen er måske en ener - smuk, praktisk, indbydende og samtidig charmerende. Gulvene er lagt i chevron med gulvvarme overalt.
Det lækre køkken er designet af Lasse Fragtrup og er snedkereret på mål med indvendige egetræsskuffer, marmor på bagvæggen i køkkennichen, lækre hårde hvidevarer, quooker, model Fusion med CUBE, så der både er isvand, vanskvand, kogende vand og almindeligt koldt og varmt vand. Bordplade i marmor og selve øen er også i marmor med siddepladser, egetræsskuffer, kogeplade med integreret emhætte og ovnen er placeret i øen. De indbyggede garderobeskabe i entréen er ligeledes specialdesignet af Lasse Fragtrup. Der er tale om en lejlighed, der er gennemsyret af kvalitet i enhver henseende, og som er gennemrenoveret ned til mindste detalje.
Fra køkken alrummet har du udgang til en helt vidunderlig altan, som både er dyb og lang og dermed særdeles hyggelig. En suite til køkken alrummet har du opholdsstuen med en halvrund karnap. Forældresoveværelse, 2 gode værelser og det lækreste badeværelse, designet af Lasse Fragtrup i samme stil som køkkenet og ligeledes med bordplade i marmor.
Smuk herskabelig ejendom fra 1928 med præsentabel indgang- og opgangsparti og med parkering i gården for ejendommens beboere.
Vi er på Jægersborg Allé, en særdeles attraktiv beliggenhed i hjertet af Charlottenlund, hvor du har det lækre indkøbsstrøg med specialforretninger, restauranter, vinbar mm. Indenfor kort afstand har du Charlottenlund Skov, Fortet, stranden og Charlottenlund Station.